Indkøbskurv:

0 item(s) - 0,00 kr
Din indkøbskurv er tom.

FRI FRAGT ved køb over 300 kr.
LEVERING 2-3 hverdage

Ingrediensordbog

 

  • Er du i tvivl om, hvad de forskellige ingredienser og ord betyder så læs mere her ....

    Askorbinsyre/Askorbylpalmitat:
    Er begge former for C-vitamin. I dyrefoder bruges Askorbylpalmitat somme tider som et element i et naturligt konserveringssystem, fordi det i sig selv har en svag konserveringseffekt.

    Betakaroten:
    Er en antioxidant. Undersøgelser har vist, at såkaldte ”frie radikaler” bevirker oxidation som er årsagen til celledød. Antioxidanter som betakaroten kan neutralisere frie radikaler og dermed stoppe oxidationsprocessen. Betakaroten kan muligvis beskytte mod visse former for kræft, grå stær og hjertelidelser. Gulerødder indeholder store mængder af betakaroten.

    Biotin:
    Denne form for B-vitamin findes naturligt i tarmene og er tilsættes de fleste former for dyrefoder. Biotin modvirker dematitis og er essentiel for normal fedt- og proteinomsætning.

    Boullion (fond):
    Denne form for suppe opnås ved kogning af kød, kylling eller fisk. Proteinindholdet skal være højere end 90% målt på tørvægt. Fond bruges oftest som aromatilsætning.

    Byg, malet til byggryn:
    Produceres fra hele bygkorn, som males for at fjerne skal og klid. Egner sig særdeles godt til slanke- og diabetisk diætfoder på grund af den unikke sammensætning af langsom fordøjeligt stivelse og det letopløselige fiber β-glukan. Malet byg er lettere fordøjeligt end hele – og knækkede bygkorn.

    Calciumkarbonat:
    Kaldes også kalk og er et mineral rigt på calcium.

    Cholinklorid:
    Er en kilde til cholin, som hjælper med at regulere kroppens syrebasebalance. Cholin er desuden nødvendig for at leveren kan rense blodet for affaldsstoffer.

    Chondroitinsulfat:
    Er en del af et større proteinkompleks, som giver elasticitet til brusk. Det oprenses fra hajbrusk og menes af hjælpe med at vedligeholde og genopbygge brusk.

    Cobaltcarbonat:
    Er en kilde til cobalt, som mikroorganismer i tarmen bruger til at danne B12 vitamin med.

    Dicalciumfosfat:
    Er et mineral, som indeholder 20% calcium og 18% fosfor. Fosfatdelen er i princippet 100% tilgængelig.

    Ferro (jern) proteinat / ferrosulfat:
    Er begge kilder til jern. Jernjod fra jernproteinat er let tilgængeligt i forhold til jernsulfat. Jern sørger for ilttransport i blodet og hjælper med fedtforbrændingen.

    Glukosamin HCl:
    Er et aminosukker som er udvundet af skaldyr (rejer og krabber). Glukosamin menes at spille en vigtig rolle i bruskdannelse og -reparation.

    Havre:
    Er en let fordøjelig kornsort, som tilfører kvalitets proteiner, kulhydrater, vandopløselige fibre og er samtidig en god kilde til B-vitaminer.

    Havregryn:
    Stammer fra produktionen af valset havre eller valset afskallet havre og består af knust afskallet havre, havregrynflager og en melet del af afskallet havre som er uundgåelig i den normale kommercielle maling. Havregryn er en god kilde til let fordøjelige kulhydrater, protein og fibre.

    Havrefibre:
    Er en oprenset form for fibre udvundet fra afskallet havre. Det er en god kilde til både opløselige og uopløselige fibre.

    Heltling (hvidfisk):
    Er det rene væv fra ikke-nedbrudte helt eller heltestykker. Helt er en kilde til lange kæder af essentielle omega-3 fedtsyrer, som giver en god balance med omega-6 fedtsyrer, der gavner hundens hud og pels samt inflammationsprocessen og nervesystemet. Regal Pet Foods bruger ethoxyquin-fri fisk.

    Holistisk (som har at gøre med holisme):
    Filosofi og videnskabsteori der går ind for at man skal studere fænomenerne som helheder og ikke blot som noget der er sammensat af enkeltdele, fx samfundet, menneskekroppen, det menneskelige sprog og i dette tilfælde også dyrefoder.

    Hørfrø, malet til mel:
    Er rig på omega-3 fedtsyrer, som er vigtig for at holde hundens pels blank. Hørfrø har desuden et højt fiberindhold, som sørger for mæthedsfornemmelse og fremmer fordøjelsen.

    Kaliumklorid:
    Er et kalium tilskud som ofte findes i dyrefoder. Det indeholder 40% kalium og 60% klorid. Det er vigtig for at hjælpe med at opretholde en god syre-base balance.

    Kalkun / udbenet kalkun:
    Er en ren kombination af skind og kød, uden ben, fjer, næb, klør og andre biprodukter. Regal Pet Foods bruger naturligvis ethoxyquin-fri kød.

    Kelp (tørret tang):
    Tørret kelp er et produkt fra to familier af tang. Det er en særdeles god kilde til naturlig jod og tilførsel af gavnlige fibre.

    Kobberproteinat / Kobbersulfat:
    Er begge kilder til kobber. Kobberproteinat er en let tilgængelig kilde til kobber sammenlignet med kobbersulfat. Kobber er et spormineral, som findes i alle kropsvæv. Det spiller en rolle i respiration, hæmoglobinsyntese -der befordrer ilt fra lungerne ud i musklerne, og i produktion af kollagen. Kobber er også en antioxidant, som modvirker oxidation af fedtsyrer.

    Laksemel:
    Er den rene, tørrede malede masse, uden biprodukter, af ikke-nedbrudte, hele laks eller laksestykker med eller uden udtræk af olien. Det er en rig kilde til topkvalitets protein, calcium og fosfor og lange kæder af omega-3 fedtsyrer, som er vigtige for hundens hud og pels samt for en god kropsfunktion. Regal Pet Foods bruger ethoxyquin-fri fisk.

    Lakseolie:
    Er olie udvundet af hele laks eller laksestykker. Det er en af de bedste kilder til lange kæder af omega-3 fedtsyrer, som er vigtige for hundens hud og pels samt for en god kropsfunktion. Regal Pet Foods bruger ethoxyquin-fri fisk.

    Lam:
    Stammer fra det rene kød fra lam og er begrænset til den del som indeholder tværstribet muskulatur, som hæfter på skelettet og som findes i tunge eller hjerte – med eller uden overliggende fedtlag og dele af hud, sene og blodkar, som normalt følger med kødet. Det indeholder ikke hår, blod, mave eller biprodukter. Det er en fortræffelig god kilde til topkvalitets protein, calcium, fosfor og spormineraler. Regal Pet Foods bruger ethoxyquin-frit kød, der ikke har været hormonbehandlet.

    Manganproteinat/Mangansulfat/Manganoxid:
    Disse tre forbindelser benyttes som kilder til mangan. Manganproteinat er en antioxidant, som bremser ældningsprocessen, aktiverer mange enzymer og hjælper med at omsætte fedtsyrer.

    Menhaden fisk (sildeart):
    Er et rent, tørret og malet produkt af hele, ikke-nedbrudte Menhaden fisk. Det er en fortræffelig god kilde til topkvalitets protein, calcium og fosfor. Produktet indeholder desuden lange kæder af omega 3-fedtsyrer, som er vigtige for hundens hud og pels samt for en god kropsfunktions. Regal Pet Foods bruger ethoxyquin-fri fisk.

    Natriumselenit:
    Er en kilde til spormineralet selen. Eftersom dyr kræver omkring 0.1% selen, bidrager natriumselenit ikke til væsentlig mængder af natrium. Hjælper med at regulere kroppens væskebalance.

    Naturlige smagsstoffer:
    Stammer fra ren animalsk væv (ofte lever) som ved hjælp af enzymer, er nedbrudt til pulver eller væske. Det bruges for at fremme smagen i tørkost, ved at spraye eller drysse det på overfladen, efter rapsolie er sprayet på.

    Niacin /Niacinamid:
    Selvom de fleste former for korn indeholder B-vitaminet Niacin, er det ofte bundet i en form, som dyret ikke vil være i stand til at optage. Derfor tilsætter de fleste producenter en af disse to former for niacin til foderet. Det hjælper med at omsætte protein, kulhydrater og fremmer en sund nerve- og hjernefunktion.

    Probiotika:
    Naturlig mikro-flora (venlige bakterier) hjælper med fordøjelsesprocessen og sørger for effektiv udnyttelse af føden. Desuden producerer probiotika såkaldte bakteriocider, der virker som naturlig antibiotika, ved at dræbe uønskede mikroorganismer.

    Pyridoxin HCl:
    Denne form for B-vitamin er den mest almindelige tilsatte til dyrefoder. Pyridoxin er meget vigtig for proteinomsætningen.

    Riboflavin:
    Er et B-vitamin kompleks, som tilsættes foderet for at hjælpe med optagelsen af kulhydrater og aminosyrer.

    Risprotein:
    Er det tørrede materiale som er tilbage, når stivelse og klid er fjernet, efter maling af ris.

    Rugmel:
    Består af mel og fine partikler fra rugklid.

    Smagsstoffer, naturlige:
    Stammer fra ren animalsk væv (ofte lever) som ved hjælp af enzymer er nedbrudt til pulver eller væske. Det bruges for at fremme smagen i tørkost ved at spraye eller drysse det på overfladen, efter rapsolie er sprayet på.

    Solsikkeolie:
    Udvindes fra solsikkekerner. Solsikkeolie tilfører kalorier, som er nødvendige for energi og er desuden rig på den essentielle fedtsyre alfa-linolsyre, som er en omega-6 fedtsyre, der er vigtig for hundens hud og pels.

    Søde kartofler (sweet potato):
    Er en god kilde til komplekse kulhydrater, vitaminer, mineraler og beta-karoten. Stivelsen i Sweet potatoes omdannes let til sukker, og sørger derfor for hurtig energitilførelse.

    Tang/Kelp (tørret tang):
    Tørret kelp er et produkt fra to familier af tang. Det er en særdeles god kilde til naturlig iod og tilførelse af gavnlige fibre.

    Taurin:
    Er et stof magen til aminosyrer. Det er essentielt for korrekt funktion af øje og hjerte. Ved foderfremstillingen reduceres den naturlige mængde taurin, derfor tilsættes der ekstra taurin i alt Regal tørfoder.

    Tiaminmononitrat / Tiamin HCl:
    Disse to præparater er begge former for tiamin eller B-1 vitamin. Mononitratformen er typisk mere stabil end HCl formen. Tiamin er let nedbrydelig ved høje temperaturer, så tørkost og dåsemad bør tilsættes ekstra tiamin.

    Tocoferoler, sammensatte:
    Er en blanding af forskellige former for E-vitamin. Blandingen bruges ofte som konserveringsmiddel eller som antioxidant for at stabilisere fedt i at blive harsk.

    Tomatmos (tørret):
    Er en blanding af tomatskin, tomatkød og knuste tomatkerner. Det er en god kilde til opløselige fibre og antioxidanten lycopene.

    Tricalciumfosfat:
    Er et mineral som indeholder 38% calcium og 20% fosfor. Fosfatdelen er i princippet 100% tilgængeligt.

    Vildt (Venison):
    Stammer fra det rene kød fra hjortevildt og er begrænset til den del som indeholder tværstribet muskulatur, som hæfter på skelettet og som findes i tunge eller hjerte –med eller uden overliggende fedtlag og dele af hud, sene og blodkar, som normalt følger med kødet. Vildt er en rig kilde til protein. Fordøjeligheden varierer afhængig af kilden. Regal Pet Foods bruger ethoxyquin-fri kød.

    Vitamin A, D, E og vitamin K:
    Disse vitamintilskud tilsættes de fleste former for dyrefoder. A-vitamin kaldes også vitamin A-acetat, D-vitamin kaldes Cholecalciferol, E-vitamin kaldes d-alfa-Tocoferol og K-vitamin kaldes Menationnatriumbisulfitkompleks. Alle disse fedtopløselige vitaminer er nødvendige i foder, men A-vitamin tilsættes ikke foder med lever, da lever har et stort naturligt indehold af A-vitamin.

    Vitamin B-12:
    B12 vitamin kaldes også cyanocobalamin og findes kun i animalske ingredienser. De fleste dyr får nok B12-vitamin fra mikroorganismerne i deres tarme, men dyr som får antibiotika kan have brug for et ekstra tilskud.

    Yucca Schidigera:
    Er en ørkenplante som giver en naturlig hjælp til fordøjelsen og hjælper med at reducere afføringslugte. Yucca er rig på mineraler og har i flere århundrede været benyttet til behandling af gigt pga. dens anti-inflammatoriske egenskaber.

    Zinkproteinat / Zinksulfat / Zinkoxid:
    Disse tre komplekser er alle kilder til zink. Zink fra zinkproteinat er letoptageligt og vigtig for vedligeholdelse af hud, pels, knogler, muskler og blod. Zink hjælper desuden med fordøjelse og reproduktion.